23948sdkhjf

Specialfoderforretning konkurs for anden gang på tre år

Det har ikke været nemt at opretholde aktiviteten for en specialfoderforretning i Vestjylland.

Det må ejeren bag Vestjydsk Specialfoder i Vemb - Torben Ryan Olsen - erkende, idet hans selskab er gået konkurs. 

Og det er anden gang for selskabet inden for de seneste tre år. 

Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer

Senest gik Vestjydsk Specialfoder konkurs i foråret 2020, og dengang overtog Torben Ryan Olsen - sammen med kompagnonen Johnnie Thøgersen Veth - firmaet. 

Men det foretagende var der ikke meget held og omsætning i.

- Dengang købte vi konkursboet ud for en forfærdelig masse penge. Vi har prøvet at drive det i to år, men der er ikke kunder nok til sådan en butik - sådan en landhandel - derude, siger Torben Ryan Olsen. 

Han tilføjer, at man for ti år siden i forretningen havde omtrent 4000 kunder. Men da forretningen gik konkurs, var det antal kraftigt reduceret - til bare 100 kunder. 

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079